Uddrag af teksten:
Marianne Gross maler atmosfæriske akvareller. Jo mere jeg ser af Marianne Gross’ arbejder fra de seneste år, jo mere oplever jeg, at de indgår i en mere nutidig variant af lysmaleri, som måske særlig forvaltes af nordiske akvarelmalere. Marianne Gross’ maleri befinder sig ofte nær havet. Ikke bare i en havdiset stilhed, men lige så ofte i en farvemættet stormstyrke.
Selvom visse af billedtitlerne kan koble malerierne til virkelighedens landskab, så er de fleste af mere eksistientiel art. De er indre drømmelandskaber, sjælelige stemningsbilleder, snarere end abstraheret virkelighed. Af og til ophører landskabsassociationerne helt, og det synes som om, man træder ind i en bredere, mere almengyldig naturoplevelse.
Jeg vil gerne med på den fortsatte rejse ind i denne højst virkelige uvirkelighed.
Håkan Bull
Kunstner, kunstskribent
